Lunar Fishing, Bygg nr. 450 ved Karstensens Skibsværft, 80m Pelagisk Tråler "Lunar Bow"

HSNC

Active Member
Ny millionordre til Karstensens Skibsværft

Lunar-Bow-DF-610x200.jpg


Karstensens Skibsværft i Skagen har indgået en kontrakt med Lunar Fishing, Peterhead i Skottland om levering af en pelagisk trawler på 80 meter. Trawleren, der har en værdi på mere end 200 millioner kroner, skal leveres i januar 2020.

Skibet, Lunar Bow, er den femte trawler Lunar Fishing har kontraheret hos Karstensens Skibsværft.

”Heraf er tre af trawlerne købt indenfor de sidste tre år”, siger adm. direktør Knud Degn Karstensen til Maritime Danmark.

”Så de må jo være godt tilfredse”, siger Knud Degn Karstensen.

Karstensens Skibsværft har stor succes og nåede sidste år en omsætning på godt 1,2 mia. kr. og et resultat på knap 19,5 mio. kr.

Ordrebogen er så proppet, at nye ordrer nu tidligst kan leveres i 2020.

Karstensens Skibsværft er 90 år gammelt og var et familieejet foretagende indtil 2003, hvor adm. dir. Knud Degn Karstensen indledte et generationsskifte ved at sælge 35 pct. af akiterne til fem ledende medarbejdere, men han besidder fortsat majoriteten gennem holdingselskabet KDK Holding.

Kilde:maritimedanmark.dk
 
Skroget til "Lunar Bow" slepes nå fra Polen til Skagen av slepebåten "Serval"
 
Back
Top