Faroe Origin, Bygg nr. 486 og 487 ved Karstensens Skibsværft, 44,10 meter tråler 2x "TBN"

Refvik

Administrator
Staff member

Færøsk rederi bestiller to nye trawlere i Skagen​

Karstensens Skibsværft i Skagen skal bygge to nye trawlere for det færøske rederi Faroe Origin, skriver mediet jn.fo.

Der er tale om to identiske skibe, der bliver 44,10 meter lange, 11,5 meter brede og skal leveres i henholdsvis februar 2026 og maj 2026.

Kilde: Maritime Denmark

1695135247ufnjsmdtsk.png
Illustrasjon: via rederiet
 
# 4 8 6 + # 4 8 7

Rederiet Faroe Origin fra Runavik på Færøerne og Karstensens Skibsværft A/S har indgået kontrakt om bygning af 2 nye 44,10 m Trawlere !

Udskiftning af par-trawler flåden på Færøerne har været diskuteret igennem adskillige år, og med disse kontrakter lægger Faroe Origin fremtidens standard !

De nye fartøjer bliver topmoderne, med alt indenfor det nyeste af maskineri, udstyr og udrustning.

Projektet i sin helhed er blevet til i et meget nært og intenst samarbejde mellem Rederi og Værft.

Rederiets og værftets rådgivere og bankforbindelser har også bidraget gunstigt til en effektiv beslutningsproces.

Selskabet Faroe Origin blev etableret i 2011, og driver 2 fabrikker på land, i hhv Runavik og Toftir.

Efter nyligt salg af 2 trawlere er rederiets flåde på 4 skibe, men bliver altså igen nu på 6 skibe, ved
levering af disse nye fartøjer.

Faroe Origin og moderselskaberne Framherji og Varðin udtrykker tilfredshed over at få mulighed for igen at bygge et nyt skib i tæt samarbejde med Karstensens Skibsværft. Hele rederiet glæder sig over aftalen, og til at komme i gang med byggeriet.

Karstensens Skibsværft er ydmyge og glade for den loyalitet og tillid som Faroe Origin udviser ved at kontrahere disse skibe i Skagen.

Design, indretning og arrangementer er således blevet til i et meget nært samarbejde mellem Rederi og Værft. Rederiet har været optaget af innovative og optimerede løsninger, baseret på mange års erfaring med drift af nuværende flåde af hæktrawlere.

Det må også understreges, at der er lagt speciel megen vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen.

Hele konceptet, og ikke bare fremdrivningsanlæg eller wincher, er nøje vurderet og beregnet på basis af Rederiets nøjagtige driftsprofil. Det er Rederiets erklærede mål, at udføre et bæredygtigt fiskeri med minimal NOX/CO2 udledning pr kg fanget fisk. Dette har resulteret i en gennemtænkt og gennem-beregnet kombination af nye løsninger og velprøvede arrangementer, der til sammen giver det mest driftsøkonomiske og klimaoptimerede projekt.

Som led i hele denne optimeringsproces er det besluttet at de nye fartøjer også udrustes med en avanceret fabriksløsning og med frysekapacitet på op til 40t pr døgn. Fartøjerne bliver også udrustet med ensilageanlæg og -tanke. Sammen med andre tiltag er der hermed taget afgørende skridt mod bedst mulig udnyttelse af ressourcerne året rundt.

I lighed med de øvrige fiskefartøjer som Værftet har under bygning til redere i Færøerne, Island, Skotland, Norge, Sverige og Danmark, er også disse nybygninger af eget design.

Med hensyn til valg af leverandører og komponenter, da skal en række af disse endelig udvælges i kommende uger. Her vil der også fra Rederiets side være fokus på bæredygtighed, kvalitet, innovation og driftsikkerhed.

De nye skibe forventes afleveret i første hhv anden kvartal af 2026.

Fartøjernes hoveddimensioner:
Længde overalt 44,10 m
Bredde moulded 11,50 m
Dybde shelterdæk 7,10 m
Øvrig teknisk data:
Hovedmotor ABC 8DZC
Elektrisk wincher Evotec

486+487 2.png

486+487 4.png

486+487 8.png
Alle illustrasjoner: Karstensens Skibsværft
 
Back
Top