Sille Marie AS, Bygg nr, 471 ved Karstensens Skibsværft, 65.90m Pelagisk Tråler "Sille Marie"

 
#471 – ”SILLE MARIE”

Sille Marie AS, Kristiansand og Karstensens Skibsværft, Skagen, har indgået kontrakt om design, bygning og levering af en ny 65,90 m pelagisk trawler.

Sille Marie AS er hjemmehørende i Søgne, ved Kristiansand i Norge, og er ejet af tre brødre Aamodt: Carl, Tom Arne og Yngvar, på den ene side og familien Salthaug, med Bastian, Tobias, Yngvar og Bent, på den anden side. Fartøjet bliver Rederiets første nybygning, og skal afløse nuværende ”Sille Marie”, som blev indkøbt fra Sverige i 2011.

Rederiet ledes af Carl Aamodt i samarbejde med skippere Bastian og Yngvar Salthaug.

Rederiet driver med kombineret trawlfiskeri, dels pelagisk efter sild og makrel og dels efter industrifisk kombineret med konsumfisk/hvidfisk. Det nye fartøj skal drives efter samme principper.

Rederiet udtrykker tilfredshed over at være kommet i mål med denne aftale med Karstensens Skibsværft, og glæder sig til at komme i gang med byggeriet.

Kontakten bygger videre på et etableret og godt samarbejde mellem Rederi og Værft.

Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid Aamodt og Salthaug udviser med denne ordre.

Nye ”Sille Marie” er af værftets eget design, og fartøjet er skræddersyet til rederiets behov, dog med et ekstraordinært fokus på reduceret udslip, og en grøn operationsprofil.

Projektet er fuld-spec’et med innovative, grønne og bærekraftige løsninger, og der har været lagt speciel megen vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen. Erfaringer fra Rederiets nuværende skib og Værftets portefølje har været diskuteret nøje og vurderet undervejs i design-processen.

Under hele design- og specifikationsprocessen har der været meget stort fokus på skibets driftsprofil, optimering af brændstofforbrug og dermed reduceret udslip.

Den grønne profil er i specielt høj grad varetaget i form af fuld udslips-rensning, skrogets udformning og integration med en specielt stor, langsomgående propeller, som har været genstand for megen undersøgelse og optimering, i tæt samarbejde med leverandøren af fremdrivningsanlægget, MAN Energy Solutions.

I tillæg udrustes fartøjet med en stor batteripakke, som vil reducere forbrug ved aktiv peakshaving samt give ekstra strøm i kritiske driftskonditioner.

Fartøjet er videre designet med elektriske wincher, som i alle brugskondisjoner regenerer overskudsenergi til batteripakken, elektriske fiskepumper, varmegenvinding fra alle motorer, LED belysning overalt samt en række andre tiltag for at sikre lavet mulige energiforbrug.

Det elektriske wincheanlæg rigges for 2-trawl med 3 wincher og 4 nettromler. Endvidere arrangeres 2 pumpestationer på agterskib, SB hhv BB, for dobbel indpumpning av fangsten. Fiskepumper er også af elektrisk type.

Skibet indrettes videre med en state-of-the art fiskefabrik, med maksimal fokus på effektiv arbejdsgang og skånsom fiskebehandling, for fartøjets fangst av hvidfisk til humant konsum.

En række leverandører bliver i disse dage udvalgt, alle ud fra kriterier som energioptimering, innovation, kvalitet og drift sikkerhed.

Fremdrivningsanlægget vil komme til at bestå af en MAN hovedmotor på 2920 kW med stor, langsomgående propeller som måler en diameter på 4,70 meter, tilpasset skibets nøjagtige driftsprofil. Propellerens størrelse og omdrejningstal repræsenterer et banebrydende valg, og det forventes at skibet vil kunne drives med en særdeles god energieffektivitet, som vil sætte en ny standard i branchen.

Nye ”Sille Marie” skal leveres og sættes i drift fra 1 Juni 2023.

Kontraktsummen er omkring 305m NOK, hvoraf omkring 30m NOK kan henføres til udslips- og miljøfremmende tiltag.

Fartøjets hoveddimensioner:
Længde overalt 65,90 m
Bredde moulded 14,00 m
Dybde shelterdæk 8,00 m
Lastekapacitet 1550 m3

Øvrig teknisk data:
Hovedmotor MAN 8L27/38, 2920 kW
Gear og propeller MAN, d4700 mm
Winch anlæg Elektrisk
Sidepropellere 2 x 700 kW
RSW-anlæg 2 x 850 kW

"Sille Marie"

Sille Marie 01.jpg

Sille Marie 02.jpg

Sille Marie 03.jpg

Sille Marie 04.jpg
Alle illustrasjoner: Karstensens Skibsværft
 
 
#471 – ”SILLE MARIE”

2 Juli 2021 blev der indgået kontrakt mellem Sille Marie AS og Karstensens Skibsværft A/S om bygning af en ny 65,90 m Trawler.

Nybygningen er nu færdiggjort og overleveret til Rederiet. Der afholdes dåbsceremoni Lørdag 12 August 2023 i Kristiansand.

Sille Marie AS er ejet af Carl Aamodt og familien Salthaug fra Søgne i Norge. Rederiet blev etableret i 2015. Dette fartøj er Rederiets første nybygning, og skal afløse tidligere ”Sille Marie”, som blev indkøbt fra Sverige i 2015, og som nu er solgt tilbage til Sverige. Rederiet ledes af Carl Aamodt i samarbejde med skipper Bastian Salthaug, Yngvar Salthaug og maskinchef Tobias Salthaug.

Rederiet driver med kombineret trawlfiskeri, dels pelagisk efter sild og makrel og dels efter industrifisk kombineret med konsumfisk/hvidfisk. Det nye fartøj skal drives efter samme principper.

Samarbejdet mellem Rederi og Værft er relativt nyt, startende med vedligeholdelsesarbejder på eksisterende Sille Marie i 2020.

Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid Carl Aamodt og Salthaug familien udviser med denne ordre.

I lighed med de øvrige skibe som Værftet har under bygning til redere i Norge, Skotland, Sverige, Færøerne og Island, er også nye ”Sille Marie” af eget design.

Efter leveringen af nye ”Sille Marie”, så har Karstensens Skibsværft i alt 19 fiskefartøjer i ordrebogen for levering i løbet af de kommende 3 år.

Det nye fartøjet er et topmoderne kombifartøj, indrettet for fiskeri efter såvel pelagisk- som demersal konsumfisk med alt indenfor det nyeste af maskineri, udstyr og udrustningen.

Den grønne profil er i høj grad varetaget i form af praktiske og effektive løsninger. Under hele design- og specifikationsprocessen har der været meget stort fokus skibets driftsprofil og optimering af brændstofforbrug og dermed reduceret udslip.

Specielt skrogets udformning og integration med en stor, langsomgående propeller har været genstand for megen undersøgelse og optimering, i tæt samarbejde med leverandøren af fremdrivningsanlægget.

I tillæg er fartøjet udrustet med en batteripakke, som vil optimere forbrug ved peakshaving samt give ekstra strøm i kritiske driftskonditioner.

Fartøjet er også udrustet med elektriske wincher med regenerering til batteripakken, elektrisk fiskepumpe, varmegenvinding fra alle motorer, LED belysning overalt samt en række andre tiltag for at sikre lavet mulige energiforbrug.

Skroget er bygget i stål med to gennemgående dæk, hoveddæk og shelterdæk samt bak- og bådedæk med dækshus. Styrehus, dækshus, skorsten samt for- og agtermast er bygget i aluminium. Skroget er bygget på rundspant, med spejl og lodret bov og indbygget bulb. Agterskibet er udført med knæklinie/bulbstævn og skeg for plads for stor propeller.

Under hoveddæk er skroget inddelt i følgende vandtætte rum: Forepeak, thruster/sonarrum, højtanke for brændolie, RSW-last sektion med centralt RSW-pumpe-/manifold rum, maskinrum med hovedmotor koblet til reduktionsgear med propeller i dyse og sidepropeller. Helt agter agterpeak med tanke.

Hoveddæk er indrettet med: Forepeak, elektronikrum, vakuum pumperum, RSW-last trunk sektion med centrale rum for vakuum-tanke hhv RSW-kølemaskineri. Agten for dette maskinværksted og indretning SB. Tavlerum BB og i center kontrolrum med kombineret stores (1) og hydraulikrum SB. Helt agter netstorestanke og styremaskine-/storesrum samt batterirum BB. Indretning med 2 dobbelt maskinchefslukaf med toilet/bad samt vaskeri, trimrum og gang/trappe.

På shelterdæk er der indrettet: Stores i forepeak, maskinrum for havnegenerator (DG3) og storesrum. Agten for skod fabriksdæk og agten for dette lukket lastedæk, med dækshus/afsilingskasse samt luger til de 8 RSW-tanke. Fuld bredde overbygning agtenfor luger, trawlværksted/stores BB samt udstødnings- og ventilationsskakte BB samt indretning SB.

Indretning i overbygning: 5 dobbelte mandskabs lukafer og hospital alle med eget bad/toilet, omklædningsrum/kaffebar med fælles toilet, olietøjsrum samt gange og trapper. Ved at placere indretningen længst muligt væk fra propelleren og øvrige støjkilder, dannes et godt grundlag for en støjsvag indretning. Udover selve placeringen er der regnet med en række konstruktive tiltag mht støjisolering, der også er stærkt medvirkende til at skabe et lavt støjniveau.

Agten for overbygning trawldæk med i alt 4 nettromler, arrangeret side-om-side / vandfalds opstilling, med forreste underspolede. På spejl er der indbygget 2 hydrauliske hækporte og 2 x 3 stk hydrauliske styrestænger.

Forreste del af bakdæk er hævet over bak-/bådedæksniveau. På bakdæk er monteret ankerwinch i hus under formast samt fortøjningsudrustning. Agten/under for dette rulledæmpertank. Bakdæk forløber agterover som vandtæt til bådedæk. Ligeledes på bak-/bådedæksniveau er hoveddækskran monteret.

På bådedæk, foran midtskibs, er der dækshus i center med indebygget afsilingskasse-/dæk i forreste del og indretning i agterste.

Indretning i dækshus med: Dagrum, messe, kabys med proviantrum (og separate køle-fryserum) samt gange og trapper. I separat opbygning helt mod BB er der indrettet ventilationsrum til maskinrum og hydraulikrum. Agten for dækshus, på bådedæk, er der monteret 3 stk trawlwincher samt skorsten. Agter på bådedæk er der 2 stk endefrelserwincher samt fiskepumpe-stationer SB og BB. Trawlgalge med ophæng for 3 trawl- og 2 frelserblokke helt agter.

Styrehus, med nedsænket fælles toilet, er placeret på brodæk og har 360° sigt.

Alt som vist på generalarrangement.

Designfilosofien bag hoved-/hjælpemotor konstellationen er som følger:

Fartøjet er udrustet med 2920 kW hovedmotor og 1650 kW akselgenerator.

For yderligere strømforsyning forsynes fartøjet med 2 stk diesel-generatoranlæg, hver på 565 ekW. Det elektriske system opbygges med mulighed for paralleldrift af de 2 diesel-generatorer. Endvidere forsynes el-anlægget med et Power-Management-System (PMS) som administrerer kraftforbrug og automatisk opstart af diesel generatorerne.

Endvidere er der monteret UPS/clean power for 230V, således skibets frekvens kan flyde mellem 50 og 60 Hz. Dette giver mulighed for at reducere hovedmotorens omdrejningstal med 17%.

Der er monteret komplet 622 kWh batteripakke, for strømforsyning i begrænsede tidsrum, men også for peak-shaving.

HOVEDDIMENSIONER
Længde overalt ……....................................65,90 m
Længde mellem PP ……………....................58,80 m
Bredde moulded .............................................14,00 m
Største bredde ………………………………15,50 m
Dybde shelterdæk ................................….......8,00 m
Dybde hoveddæk ...............................….........5,50 m
Scantling dybgang …………….……………7,50 m

Kilde: Pressemelding Verftet

"Sille Marie"
471 ext 1.jpg

471 ext 2.jpg

471 ext 3.jpg
Alle foto: via verftet
 
Back
Top